Home » Kampen mod kræft » Kunstig intelligens og fremtidens cancerbehandling
Brystkræft

Kunstig intelligens og fremtidens cancerbehandling

Af Peter Huntley, direktør i Medicoindustrien

I juni 2016 skete noget banebrydende. Det var ikke en nyhed, der fyldte specielt meget herhjemme. Men den markerede et vendepunkt, hvor vi for alvor lagde fortiden bag os og gik ind i fremtiden. På Berth Israel Hospital i Boston, Massachusetts, har man længe forsket i brug af kunstig intelligens til diagnosticering af brystkræft. I sommeren 2016 opnåede man for første gang en bedre succesrate i diagnostik, når man anvendte kunstig intelligens, end når lægen alene diagnosticerede.

Historierne om teknologi, der kan konkurrere med menneskelige evner til at løse bestemte problemer har været fremherskende de seneste år. Googles kunstige intelligens Alpha Go slog verdensmesteren i det ekstremt komplicerede spil GO, og IBM’s Watson vandt i Jeopardy. Hændelse på Beth Israel burde imidlertid have fået ligeså meget fokus i medierne som disse to eksempler. Da det indvarsler en helt ny tid i sundhedsvæsenet.

Hurtigere og bedre diagnoser

I disse år buldrer udviklingen derud af i forhold til at diagnosticere og behandle sygdomme. I mange tilfælde, som f.eks. ved cancer, er det alfa og omega at kunne diagnosticere så tidligt som muligt. Teknologier som genanalyser er gået fra at koste flere hundrede millioner dollars til nu at koste nogle hundrede dollars. Ved hjælp af denne teknologi, kan man kortlægge en patients risikoprofil for at udvikle visse sygdomme og samtidig fastslå, hvilke typer medicin patienten i tilfælde af sygdom vil have størst muligt gavn af.

Bærbar teknologi som smartwatches, sensorer og på sigt implantater vil kunne registrere små afvigelser og tidlige tegn på sygdomme, og kunstig intelligens vil kunne diagnosticere sygdomme på tidligere stadier, så prognoserne forbedres.

Disse teknologier kan revolutionere kræftbehandlingen, som vi kender den, og drastisk forbedre prognoser for visse kræfttyper. Den gode nyhed er, at de fleste teknologier allerede er til rådighed. Hvis vi skal sikre størst muligt gavn af den, er der dog nogle udfordringer, vi bliver nødt til at adressere.

Udviklingen skal prioriteres

Mulighederne skaber store potentialer for den enkelte patient – men også for samfundet. Genteknologi vil betyde bedre mulighed for at forebygge sygdomme, da flere vil kende deres risikoprofil. Desuden vil bedre og tidligere diagnosticering betyde, at færre sygdomme udvikler sig alvorligt. Nogle dødelige sygdomme vil blive kroniske eller helt kunne kureres, og kroniske sygdomme vil i flere tilfælde kunne forhindres i at opstå.

Skal vi høste disse frugter, kræver det et sundhedsvæsen, der investerer i nye teknologier og metoder.

Danske regioner har lagt op til at lancere en investeringspulje på 4 milliarder, der skal gå til ny teknologi. Initiativer som disse er vigtige, men skal vi virkelig rykke, må vi kigge på de årlige økonomiaftaler mellem finansministeriet og regionerne, hvor regionerne indtil videre er underlagt krav om 2 procent effektivisering hvert år. Vindene blæser pt. i retning af at erstatte dette krav med ‘noget andet’. Dette ‘andet’ er ikke defineret endnu, men hvis man øremærker en del af budgettet til investeringer i ny teknologi, kan man på sigt give patienter bedre behandlingsmuligheder samtidig med, at man effektiviserer sundhedsvæsenet. Noget, som ikke er muligt under det nuværende produktivitetskrav.

Uanset, hvad vi foretager os, kommer vi dog til at forholde os til de nye muligheder snarere før end senere. Og fremtidens cancerbehandling går sandsynligvis en lys fremtid i møde.

Next article