Home » Hjertekar » Sygdomsforebyggelse – hvor langt er vi kommet?
Hjerte-kar-sygdomme

Sygdomsforebyggelse – hvor langt er vi kommet?

Foto: Unsplash
avatar

Ida Elisabeth Højskov

Klinisk sygeplejespecialist

Reduktion i hjerte-kar-sygdomme er desværre stadig aktuelt at reflektere over.

Forebyggelse generelt af sygdom og specifik af hjerte-kar-sygdomme har været på flere sundhedspolitiske og sundhedsfaglige dagsordener i mange år. Det er ofte, at pressen i både tale og skrift omtaler risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

For nylig var der fokus på forurening fra den tunge biltrafik i de store danske byer. Essensen var, at forurening kan påvirke såvel udvikling af hjerte- som lungesygdomme. Dette udløser ofte kommentarer fra både det politiske system og det fagprofessionelle niveau, som også kan resultere i forslag til forbedringer og løsninger på den aktuelle problematik. At der handles på de givne problematikker er ikke et issue til diskussion, hvorimod baggrunden for handlingerne kan diskuteres, da det er vigtigt, at det er på et fundament af evidens og ud fra en samlet retning.

Rygning som risikofaktor

Rygning er en betydelig risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Det positive er, at rygning også er blandt en af de modificerbare faktorer. Det er bevist, at risikoen for hjerte-kar-sygdomme nedsættes ved rygestop. Rygestopkurser har hjulpet mange til at stoppe rygning. Alligevel er der mange patienter med hjerte-kar-sygdomme for hvem, det er svært at stoppe. Nogle rygere ønsker ligefrem ikke at stoppe, men for mange er det et stort mål.

Netop fordi det er så svært at stoppe med at ryge gøres en stor indsats for at minimere antallet af nye rygere. Derfor er det også bekymrende, at der gennem de seneste år er sket en stigning af rygere blandt 16-24-årige. Det sker på trods af oplysningskampagner om rygningens skadelige virkninger. Det er på både et individuelt og samfundsmæssigt niveau bekymrende og kræver således til stadighed stor bevågenhed.

Mange informationer gør forebyggelse svær

Men hvorfor er forebyggelse så vanskeligt at effektuere? Forebyggelse og ikke mindst sygdomsforebyggelse er muligvis et eksempel på en kompleks problemstilling. Det kan være svært som ung og rask at forstå og overskue, at valg taget i ungdomslivet måske kan få helbredsmæssige langsigtede konsekvenser senere i livet.

Omvendt kan det være uforståeligt for den voksne del af befolkningen, at den unge ikke blot følger de anbefalinger, der er på det givne felt. Det kan måske især være uforståeligt, fordi man i denne tid har adgang til så mange oplysninger og kan få svar på næsten alt.

Men måske gør realiteten, at det er lettere at få information om dette og hint, at det er vanskeligt at finde vejen og afspejler en kompleksitet, som ikke er entydig at agere i.

Tydelig kommunikation er nødvendigt

Det bliver ikke lettere, når der også sættes spørgsmålstegn ved givne anbefalinger. Aktuelt er der fra WHO kommet udkast til anbefalinger om indtag af mættet fedt og transfedt. Nationale og internationale forskningsinstitutioner påpeger, at WHO, i stedet for at vejlede sundhedsmyndigheder, forbrugere og industri, så risikerer det modsatte.

Konsekvensen kan blive en øgning i forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, hvilket jo netop ikke er tilsigtet. Det er der ikke brug for. Det afspejler nødvendigheden af tydelig kommunikation og information til patienterne af sundhedsmyndigheder og sundhedsprofessionelle i den stadige kamp for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

Next article