Home » Hjernen og Nervesystemet » Velfærdsteknologi: Stort potentiale, men vanskelig at implementere
Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi: Stort potentiale, men vanskelig at implementere

Foto: Getty Images
avatar

Krista Ebsen Blaaberg

Seniorkonsulent i klyngeorganisationen Welfare Tech

Velfærdsteknologi kan forbedre livskvaliteten og rehabiliteringen for eksempelvis patienter med hjerneskader, men teknologien bliver ikke altid udnyttet til fulde.

Kommunal velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi har et stort potentiale, som endnu ikke er indfriet. Sådan kunne man konkludere på en spørgeskemaundersøgelse, som Teknologisk Institut lavede i 2017. 63 ud af 98 af landets kommuner deltog i undersøgelsen, og 90 procent mente, at velfærdsteknologi har afgørende betydning for at fastholde det kommunale velfærdsniveau. Men knap 40 procent mente, at velfærdsteknologien kun i mindre grad har indfriet sit potentiale.

Nyttig velfærdsteknologi savner implementering

Undersøgelsen har et par år på bagen, men det er stadig en udfordring af implementere velfærdsteknologi. Det mener Krista Ebsen Blaaberg, der er seniorkonsulent i klyngeorganisationen Welfare Tech, som skaber forbindelser mellem det offentlige, erhvervslivet og vidensinstitutionerne. ”Der findes masser af nyttig og innovativ teknologi, men vi kan være skarpere til at implementere den i Danmark. Vi ser dog heldigvis en tendens til, at der kommer større fokus på implementering og på personalets og borgernes ønsker,” siger hun.

Teknologi gør patienter mere selvhjulpne

Formålet med velfærdsteknologi er blandt andet at øge livskvaliteten for borgerne. Inden for neurorehabilitering kan digitale hjælpemidler, såsom apps, hjælpe patienter med at strukturere hverdagen, og videokonsultationer og skærmbesøg flytter behandlingen væk fra sygehusene og hjem til patienten. ”Den gode velfærdsteknologi øger patienternes livskvalitet, giver dem mere frihed og gør dem mere selvhjulpne. Det skal i sidste ende føre til hurtigere og mere effektiv rehabilitering,” forklarer Krista Ebsen Blaaberg.

Teknologien strander hos personalet

Der er flere årsager til, at velfærdsteknologien ikke har indfriet sit potentiale. Blandt andet har personalet generelt haft vanskeligt ved at tage teknologien til sig. ”Der er en tendens til, at borgerne er mere klar til teknologien, end personalet er. Som læge, sygeplejerske, fysioterapeut eller SOSU-assistent er man gennem sin uddannelse oplært til at yde en service, og velfærdsteknologi fylder uendeligt lidt i den oplæring. Det er en stor udfordring,” mener Krista Ebsen Blaaberg.

På nogle fagområder har man gjort sig den erkendelse. Eksempelvis er der i både Øst- og Vestdanmark oprettet videnscentre for velfærdsteknologi, hvis formål det er at præge SOSU-skolerne og give tilbud om at få mere velfærdsteknologi ind på uddannelserne. Det halter dog fortsat med lignende tiltag på andre uddannelser, mener Krista Ebsen Blaaberg.

Det tunge sundhedssystem

En anden udfordring er, at sundhedssystemet har vanskeligt ved store omstillinger. Når der sker teknologiske landvindinger, er man tilbøjelig til at sætte strøm til den eksisterende struktur fremfor at tænke i helt nye baner, mener Krista Ebsen Blaaberg. ”Fremfor blot at forbedre de nuværende services, bør man være mere ambitiøs og tænke helt anderledes. Vi må starte med at spørge: Hvad er borgernes behov?,” siger hun.

Ledelsesmæssigt fokus på velfærdsteknologi

I Welfare Tech så man gerne, at der på flere niveauer gås mere proaktivt til værks for at implementere velfærdsteknologi. ”Først og fremmest bør man sørge for, at velfærdsteknologi integreres i uddannelserne, så personalet er klar til at bruge det fra starten af. Og så skal man naturligvis sørge for, at der i sundhedssystemet er et ledelsesmæssigt fokus på velfærdsteknologi. Endelig er man nødt til at arbejde sammen på tværs af sektorer, så borgerne undgår forløb, som ikke hænger sammen,” siger Krista Ebsen Blaaberg.

Next article