Home » Hjernen og Nervesystemet » Klinikchef: Sådan får vi højere kvalitet i neurorehabiliteringen
Neurorehabilitering

Klinikchef: Sådan får vi højere kvalitet i neurorehabiliteringen

Christian Pilebæk Hansen og kolleger i møde
Christian Pilebæk Hansen og kolleger i møde
Foto:
avatar

Christian Pilebæk Hansen

Klinikchef på Rigshospitalets Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering

Christian Pilebæk Hansen efterspørger større kapacitet, centraliseret visitation i dansk neurorehabilitering – og en bedre overgang mellem rehabiliteringsfaserne.

Når konferencen NeuroRehab 2019 løber af stablen i juni, er temaet kvalitet i neurorehabiliteringen. Men hvad dækker kvalitetsbegrebet egentlig over, og hvordan kan vi forbedre kvaliteten af neurorehabilitering i Danmark?

Kvalitetskriterier for neurorehabilitering

Spørger man Christian Pilebæk Hansen, klinikchef på Rigshospitalets Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, er der en række kvalitetskriterier for neurorehabiliteringen: Der skal foreligge en central, lægelig visitation til rehabiliteringen; patienterne skal have den rette rehabilitering til rette tid og med rette varighed; de relevante fagpersoner skal inddrages, og fagligheden skal være høj; patienter og pårørende skal inddrages, og rehabiliteringen skal være teambaseret og så vidt muligt evidensbaseret.

Kapacitetsproblem på specialiseret niveau

Desværre er det ifølge klinikchefen ikke altid muligt at tilbyde den højeste kvalitet. Særligt i Østdanmark er der udfordringer, mener han. ”I Østdanmark mangler vi kapacitet både på højt specialiseret niveau og på regionalt specialiseret niveau, og vi har ikke en centraliseret visitation som i Vestdanmark. Det går desværre ud over kvaliteten,” siger Christian Pilebæk Hansen.

Central visitation sikrer tidlig indsats

Da Sundhedsstyrelsen i 2011 lavede forløbsprogrammer for både voksne og børn og unge med erhvervede hjerneskader, lød en af anbefalingerne, at visitationen skulle centraliseres. I Vestdanmark har man fulgt anbefalingen, og Christian Pilebæk Hansen mener, at Østdanmark bør følge trop, og at fagpersoner på det højt specialiserede niveau bør foretage visitationen. ”Patienterne skal tidligst muligt placeres på det rette niveau, og man bør tage højde for geografi og rehabiliteringspotentiale. Det gavner både patienterne og driften, idet patienterne hurtigt sendes videre til det rette sted, alt imens man undgår at bruge ressourcer på patienter med et ringere potentiale,” siger Christian Pilebæk Hansen.

Forskning om tidlig indsats

Den tidlige indsats bør generelt prioriteres højere, mener klinikchefen. Der mangler forskning i effekten af en tidlig indsats, men han og kollegaerne har erfaret, at patienter, der kommer sent i gang med rehabiliteringen, ofte udvikler komplikationer såsom spasticitet og liggesår. ”Vi må antage, at en tidlig indsats giver bedre muligheder for et godt resultat, og derfor må vi stræbe efter at komme hurtigere i gang. Gerne allerede i den akutte fase,” siger Christian Pilebæk Hansen.

Brug for bedre samarbejde

Et andet sted, hvor kvaliteten kan forbedres, er i overgangen mellem de forskellige behandlingsfaser. Eksempelvis fra rehabilitering under indlæggelse til rehabilitering efter indlæggelse. Ifølge Christian Pilebæk Hansen er det nødvendigt med en mere koordineret indsats, når patienter sendes videre i systemet. For eksempel bør der være kommunale hjerneskadekoordinatorer med til udskrivningsmøderne. ”Det sker desværre for sjældent, og det er en kilde til tab af information og kontinuitet mellem faserne. Udfordringen er naturligvis, at der mangler ressourcer, men det går ud over patienterne,” siger klinikchefen.

Hospitaler og praktiserende læger

Han mener også, at kommunikationen mellem hospitalerne og de praktiserende læger kan forbedres. ”Når vi udskriver en patient, laver vi en epikrise, men det er ikke altid nok. Måske har lægen også behov for en opringning. Det prøver vi at effektuere her på Hvidovre Hospital med den højt specialiserede funktion, men det er desværre nok mere undtagelsen end reglen, at det lykkes på andre hospitalsafdelinger,” siger Christian Pilebæk Hansen.

Praksiskoordinatorernes rolle

Han mener, at samarbejdet bør systematiseres i langt højere grad, og at praksiskoordinatorerne spiller en afgørende rolle.” Alle har travlt, og der er ingen nemme løsninger, men vi skal have skabt et mere formaliseret samarbejde mellem hospitaler og almen praksis. Det begynder med en dialog, og praksiskoordinatorerne kunne være nøglen til et bedre samarbejde.”

Next article