Home » Hjernen og Nervesystemet » Den involverende stuegang (DIS): Sikrer støtte til sårbare patienter
Den involverende stuegang

Den involverende stuegang (DIS): Sikrer støtte til sårbare patienter

Kvindelig patient ligger i hospitalsseng
Kvindelig patient ligger i hospitalsseng
Arkivfoto (Foto: Unsplash.com)

Idéen til Den involverende stuegang (DIS) opstod i forbindelse med definition af fælles mødestruktur i ny-fusioneret apopleksiafsnit.

Af Helle Klingenberg Iversen, Overlæge, dr. med, klinisk lektor, Apopleksienheden, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, Københavns Universitet

Sårbare patienter og manglende sygdomsindsigt

Tidligere havde man tværfaglige møder og konferencer, hvor man afdækkede patientens ressourcer og behov og planlagde videre forløb (uden patienten og pårørende). Dette blev efterfulgt af traditionel stuegang, hvor beslutningerne blev præsenteret for patienten, og endelig samtaler hvor pårørende deltog. Apopleksipatienter med behov for neurorehabilitering er hyppigst ældre, men kan være ned til 18 år. De er sårbare, da de foruden fysiske handicaps ofte har kognitive deficits, som tale og/eller forståelsesvanskeligheder, nedsat opmærksomhed og sygdomsindsigt. Både patienter og pårørende er i krise og dybt bekymrede for fremtiden.

Formålet med DIS er:

  • at patienter i rehabiliteringsforløb og deres pårørende får maksimal indsigt og involvering i eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt.
  • at patient og pårørende er involveret – sammen med behandlerteamet – i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses- og beslutningsproces.
  • at opstille og prioritere kort og langsigtede mål.

Den involverende stuegang i praksis:

  • Deltagere er patient, pårørende og patientens behandlerteam.
  • DIS afholdes en gang om ugen på fast ugedag, fast tidspunkt og varer 30 min. 
  • Før DIS forbereder hver faggruppe sig monofagligt.
  • Patient og pårørende opfordres til at forberede sig.
  • Det er alle fagpersoners ansvar, at patient og pårørende involveres, og at mødet forløber på en positiv og anerkendende måde.

Dette for at opnå klar og entydig kommunikation mellem alle involverede parter og understøtte ”empowerment”, hvilket især kan være udfordrende hos denne patientgruppe. En patientgruppe, som ofte er i identitetskrise, og hvor der er stor risiko for, at patient og pårørende føler sig magtesløse og uden indflydelse. At alle har deltaget i beslutninger og hørt baggrunden for disse giver sammenhæng og tryghed.

Erfaringer med DIS

DIS blev implementeret i 2012, og vi bemærkede hurtigt tilfredsheden hos patienter og pårørende, hvilket giver glæde for de fagprofessionelle. Der var selvfølgelig bekymringer i starten. Der var bekymring om, at DIS tog tid fra træningen. Vi målte dog, at tid, der tidligere blev brugt til at koordinere mødetidspunkter i de tværfaglige teams, blev konverteret til tid med patient, pårørende og behandlerteam efter indførelsen af DIS. Der var bekymring blandt de fagprofessionelle over, at man ikke længere på forhånd er enige om anbefalinger – man følte, at den enkeltes faglighed blev mere udstillet og synlig. Dette blev håndteret ved at sørge for, at alle benytter anerkendende kommunikation. Efter hver DIS blev der afholdt et få minutters varende ”summemøde”, hvor der blev evalueret.

Patienter og deres oplevelse af pårørendeinddragelse:

Telefoninterview af 20 patienter, der havde haft DIS og 15, der havde haft traditionel stuegang (TSG) viste, at signifikant flere i DIS gruppen oplevede at: ”få noget ud af stuegangen”; føle sig involveret i beslutninger; føle at de havde indflydelse på mål; havde hyppigere pårørende til stede, samt følte, at deres pårørende var involveret, end i TSG gruppen. Grupperne differentierede ikke i deres oplevelse af personalets adfærd og afdelingens drift.  

Rehabiliteringsenheden

  • Ingen skriftlige klager
  • Udtalt patient og pårørende tilfredshed
  • Patienter tager ansvar og prioriterer
  • Tidlig inddragelse af pårørende
  • Styrket fagidentitet
  • Alle har fælles mål inkl. patient og pårørende
  • Fokus på neuropædagogik – og social interaktion

Udvikling

DIS implementeres i stigende grad andre steder og er indført på 2 af de øvrige 3 apopleksiafsnit i region H og spredt i de øvrige regioner. Endvidere er metoden udbredt til andre patientgrupper i neurologiske afdelinger. DIS fungerer godt de øvrige steder, hvilket styrker konceptet. I 2017 er DIS anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Publikationer

– Involverende stuegang i et apopleksiafsnit. Mathiesen LL, Nielsen MF, Illemann C, Iversen HK. Sygeplejersken 2013;(14):76.
– Jørgensen PE, Holtzmann JS, Lundbak T, Iversen HK. To nye metoder til etablering af sammenhængende patientforløb: Relationel koordinering samt InterProfessionel Læring og Samarbejde. Bibliotek for læger, 2013;205:266-79.
– Holm-Petersen C, Navne LE. Ledelse af brugerinddragelse – Tre casebaserede eksempler, KORA rapport 2013.
– Pedersen L, Kirk K. Fælles beslutningstagning i Den Involverende Stuegang. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. 2015;91:10-23.
– Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Inddragelse af pårørende, DIS. https://www.sst.dk/da/planlaegning/inddragelse

Anerkendelse

– Hjernesagens ærespris 2017 tildelt for arbejdet med DIS
– I Servicetjek af Genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne til mennesker med hjerneskade Sundhedsstyrelsens afrapportering og anbefalinger til den fremadrettede indsats (2017), anbefales DIS.
– Årets borgerinddragende initiativ ved Danske Regioner, 2019. https://www.regioner.dk/gf19/services/gf19-nyheder/den-involverende-stuegang-vinder-prisen-for-aarets-borgerinddragende-initiativ-2019

Next article