Home » Annual Oncology » Ellen Trane Nørby: Vi skal blive endnu bedre til kræftbehandling
Kræftbehandling

Ellen Trane Nørby: Vi skal blive endnu bedre til kræftbehandling

avatar

Ellen Trane Nørby

Sundhedsminister

Af Sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V)

Hvert år dør mere end 15.000 danskere af kræft, og knap 40.000 nye tilfælde findes hvert år. Kræft er desværre blevet en sygdom, de fleste af os har haft tæt inde på livet. De tre første kræftplaner, pakkeforløbene og de ekstra ressourcer til området har heldigvis løftet den danske kræftbehandling og overlevelsen hos patienterne, men vi skal blive endnu bedre. Derfor fremlagde regeringen sidste år Kræftplan IV, som skal sikre, at danske kræftpatienter møder en kræftbehandling, der kan måle sig med vores nabolande.

268.000 lever med kræft

Kræft er en modbydelig og frygtet sygdom, der desværre rammer stadig flere af os. Mere end hver tredje dansker vil i løbet af livet få en kræftsygdom, og ca. 268.000 lever i dag med en kræftdiagnose. De fleste af os vil altså på den ene eller den anden måde få kræft tæt ind på livet, og mange har oplevet den dybe smerte efter at have mistet en ægtefælle, far eller mor, bror eller søster, søn, datter eller god ven. Eller håb og fortvivlelse, op- og nedture i forbindelse med et sygdomsforløb med kræft.

Selvom vi i dag kan behandle, lindre og kurere langt bedre end for bare 10-15 år siden, så har vi stadig lang vej igen, før en kræftdiagnose ikke automatisk får os til at frygte for vores eget eller vores kæres liv.

Vi har et stigende antal kræftpatienter, og det er en udfordring for vores fælles sundhedsvæsen. Og hvis vi ikke i tide tager højde for udviklingen, så risikerer vi at havne i samme situation som for 15 år siden, hvor man ikke i tide havde opbygget den fornødne kapacitet på kræftområdet. Det betød lange ventelister, dårligt overlevelse og patienter, der rejste til udlandet på grund af mistillid til dansk kræftbehandling.

Det skal vi for alt i verden undgå. Vi skal ikke gentage fortidens fejl. Og derfor skal der handles. Det gør regeringen med Kræftplan IV.

Kræftplan IV sætter retning for en fremragende kræftbehandling i Danmark. Med Kræftplan IV har vi bl.a. sat tre nationale målsætninger for kræftindsatsen.

Vi har en national målsætning om, at overlevelsen i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske nabolande. At 90 procent af kræftpatienterne i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge. Og endelig, at der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge.

Målene er ambitiøse, men det er regeringen også. Vi har derfor valgt at løfte kræftområdet med samlet set 2,2 mia. kr. over fire år.

Det er en historisk stor kræftplan, som først og fremmest skal sikre, at sundhedsvæsenet er klar til at behandle det stigende antal danskere med kræft og sikre hurtig udredning, så behandlingen kan igangsættes i så tidligt stadie som muligt. Med Kræftplanen sikrer vi også, at vi får gjort noget ved den geografiske ulighed i sundhed, så alle kan få behandling af samme høje kvalitet uanset bopæl.

Arbejdet er allerede godt i gang. Bl.a. har regeringen og Danske Regioner lavet en aftale med en række faglige organisationer og patientforeninger om, hvordan vi sikrer, at alle kræftpatienter får en særlig udpeget læge, som er ansvarlig for at sikre, at patienterne oplever sammenhæng, tryghed og kontinuitet i forløbet.

Aftalen er et vigtigt skridt i udviklingen af en kræftbehandling, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte patient. Men det er selvfølgelig blot ét blandt mange andre initiativer, vi har taget for at styrke kræftbehandlingen i Danmark.

Med den nye kræftplan bygger vi oven på både Kræftplan I, II og III og den kæmpe indsats, som dygtige medarbejdere i sundhedssektoren, forskere og andre har gjort, siden vi tilbage i nullerne tog initiativ til og afsatte penge til den første kræftplan.

Next article