Home » Annual Oncology » Oversygeplejerske: Vigtigt med en normal hverdag under kræftbehandlingen
Annual Oncology

Oversygeplejerske: Vigtigt med en normal hverdag under kræftbehandlingen

Ditte Naundrup Therkildsen, oversygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital.
Ditte Naundrup Therkildsen, oversygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital.
Ditte Naundrup Therkildsen, oversygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital. Foto: FrahmFoto

Kræftpatienters livskvalitet forbedres, når de er hjemme og har en normal hverdag, siger oversygeplejerske Ditte Naundrup Therkildsen.

Kræftramte kan have svært ved at leve et normalt liv, ikke kun fordi sygdommen og behandlingen sætter konkrete, fysiske begrænsninger, men også fordi hverdagen og de sociale rutiner bliver svære at opretholde. Lange indlæggelser fjerner patienten fra samfundet og familien, og jo længere tid, man er væk, jo sværere er det at vende tilbage.

Hvor det tidligere var normalt med lange indlæggelser, bliver flere i dag tilbudt ambulante forløb, så de primært opholder sig i hjemmet. Det skyldes blandt andet manglende pladser på sygehusene, men det har faktisk vist sig at være gavnligt for patienternes livskvalitet. Det fortæller Ditte Naundrup Therkildsen, der er oversygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling X ved Odense Universitetshospital.

”Kræftpatienter, som ikke er indlagt, oplever generelt færre bivirkninger og smerter, og det er gavnligt for livskvaliteten, at de fortsat er en del af hverdagen i familien,” siger hun.

Spiser og sover bedre hjemme

Ifølge oversygeplejersken er der mange fordele ved at blive hjemme som kræftpatient frem for at være indlagt.

Mange har en bedre ernæringstilstand, fordi de spiser bedre, når de selv kan bestemme, hvad der kommer på bordet. En ændret smagssans er en udbredt bivirkning ved kræftbehandling, så det betyder meget, at patienten selv har kontrol over madindtaget. Mangle oplever også, at de sover bedre hjemme.

Derudover er der en psykosocial fordel ved at være hjemme.

”Hvis man bliver indlagt, ryger man ud af familiens hverdag, og med tiden lapper familien sig selv og fylder tomrummet ud. Når man så kommer hjem, kan man føle sig overflødig. Hvis man derimod er hjemme under behandlingsforløbet, kan man stå op med børnene, hjælpe med lektierne, smøre madpakke, osv. Generelt er det bare nemmere at opretholde en nogenlunde normal hverdag,” siger Ditte Naundrup Therkildsen.

Samtidig kan man fastholde sit sociale netværk, og for de pårørende kan det være rart, at de ikke skal tage daglige ture til og fra hospitalet.

Desuden har undersøgelser ifølge oversygeplejersken vist, at der generelt sker færre infektioner i forbindelse med f.eks. forbindingsskifte i hjemmet, end når det foregår på sygehusene.

Tag højde for individuelle behov

Når kræftpatienter ikke længere indlægges i lige så høj grad som tidligere, kan man ikke følge patienterne lige så tæt. Derfor er det vigtigt med en udførlig afdækning af patienternes individuelle behov.

”Man taler meget om præhabilitering, hvor man meget tidligt gør patienten klar til at modtage behandlingen og gør den mere individuel. Det er ikke givet, at fem patienter med den samme diagnose kan gå gennem det samme behandlingsforløb,” siger Ditte Naundrup Therkildsen og fortsætter:

”Hvordan er patientens ernæringstilstand og kondition? Hvordan er det sociale netværk? Hvilke ressourcer har patienten? Den slags spørgsmål bør man stille sig selv, inden man lægger sig fast på en behandling,” siger hun.

Inddrag patient og pårørende

For at patienten og de pårørende kan få en nogenlunde normal hverdag under behandlingsforløbet, er det en god idé at inddrage dem i beslutninger angående behandlingen.

”Fælles beslutningstagen er en metode, vi med fordel kan udbrede endnu mere i Danmark. Når patienter og pårørende bliver oplyst om statistikker, bivirkninger og effekter af behandlingen, så ved de, hvad de kan forvente af behandlingen, og dermed kan de forberede sig og håndtere forløbet bedre,” siger Ditte Naundrup Therkildsen.

Hun påpeger desuden, at man ved at inddrage de pårørende tidligt kan klæde dem bedre på og forbedre rammerne om patienten.

”Det er en god investering at gøre i starten af forløbet. Det skaber tryghed, og på længere sigt sparer man ressourcer, fordi man har gjort forarbejdet godt.”

Next article